Rundt om Casper Christensen
Casper Lindholm Christensen som blev født 22. august 1968, er en af Danmarks bedst kendte stand-up-komikere, tv værter og radio værter. På den private front danner han par med skuespillerinden Iben Hjejle. Forholdet mellem de to startede brat da de skulle spille overfor hinanden i Langt fra Las Vegas som kærester.
Den københavnske restaurant Dins tog i slutningen af 1980’erne et kuld stand up komikere ind, heriblandt Casper Christensen.
Efterhånden som tiden gik, fik han kæmpet sig op blandt hierarkiet og blev en af de højst rangerede komikere. Som den første stand up komiker fik han sit billede i avisen udelukkende på grund af hans stand up.
Et par år før hans hjemsted Dins blev lukket, blev Casper Christensen en del af det første stand up booking firma i Danmark som blev kaldt FBI, eller Funny Business Incorporated.
Husk lige tandbørsten Casper Christensen!
Hans folkelige gennembrud kom i 1995 med det direkte underholdningsshow Husk lige tandbørsten, en dansk version af det engelske format Don’t Forget Your Toothbrush.
Lars Hjortshøj, en anden fremtrædende dansk stand-up-komiker, skrev store dele af manuskripterne til programmet og gav Casper stikord via øresnegl. Programmet blev en stor seersucces for DR, og det gav genlyd i sladderpressen, da Casper privat blev kærester med programmets medvært Anette Toftgaard.
Senere begyndte Casper sammen med Frank Hvam at arbejde på den danske sit com Langt fra Las Vegas. Serien kørte i sammenlagt fem sæsoner og resulterede i 53 afsnit på TV 2 Zulu.
Serien blev en pæn seersucces for den lille, nye kanal med op imod 200.000 seere på de mest sete afsnit. Lars Hjortshøj medvirkede i en fast rolle som Robert, og serien vakte opsigt både for at lade den tidligere pornoskuespillerinde Katja K medvirke i en fast rolle, og for at være den første danskskrevne sit com, der fandt et trofast publikum.